Tal med din læge
Det er ikke altid let at beslutte sig for, om man vil deltage i et klinisk forsøg. Du skal sørge for, at du er informeret og føler dig sikker i din beslutning.
Da din læge kender dig og din sygehistorie, kan de hjælpe dig med at beslutte, om det er det rigtige valg at deltage. Aftal et lægebesøg, eller del oplysninger om forsøget som en del af dit næste besøg, og vær klar til at besvare spørgsmål, såsom:
- Hvad kan du fortælle mig om dette kliniske forsøg? Hvor kan jeg få yderligere oplysninger?
- Hvad er risiciene og fordelene, hvis jeg deltager?
- Vil jeg stadig kunne henvende mig til dig som min nuværende læge, eller skal jeg skifte til forsøgslægen?
- Vil jeg stadig kunne se dig, hvis jeg skal skife?
- Er der nogen bekymringer vedrørende blandingen mellem lægemidlerne i denne forsøgsbehandling og de lægemidler, som jeg tager i øjeblikket?
- Hvilke andre muligheder findes der ud over dette kliniske forsøg?
Du kan finde svar på nogle af ovenstående spørgsmål i opslaget om det kliniske forsøg. Vi har en vejledning kaldet “Forstå opslag om et klinisk forsøg” til at hjælpe dig.