
Lighed i klinisk forskning: Hvad betyder det?
Vi ved, at forskellige mennesker kan have forskellige reaktioner på den samme behandling på grund af deres alder, køn, vægt, race, etnicitet og andre faktorer. Lighed i kliniske forsøg betyder, at deltagerne i kliniske forsøg repræsenterer de personer, der har størst sandsynlighed for at have den helbredstilstand og har brug for den behandling, som forsøget afprøver. Vi er imidlertid klar over, at sundhedsforskelle på tværs af etniske samfund har forårsaget mangler i videnskaben og udviklingen af livreddende behandlinger for alle. Vi er nødt til arbejde mere for at skabe lighed i klinisk forskning.
Ulighed i klinisk forskning
I den kliniske forsknings historie blev menneskers etniske og socioøkonomiske status ofte brugt imod dem. Dette har ført til mistillid til det medicinske fællesskab og klinisk forskning i mange etniske lokalsamfund.
Vi kan ikke ændre historien, men vi kan lære af den og forbedre os selv. MSD har implementeret programmer og politikker for at sikre gennemsigtig forskning og lige adgang til vores kliniske forsøg.
Hvad vi gør ved det
Vi forsøger at reducere sundhedsforskelle ved at rekruttere et bredt udvalg af deltagere i vores kliniske forsøg for at sikre, at vores vacciner og lægemidler virker på tværs af etnicitet, race og køn.