Vi forpligter os til vores mission om at finde nye behandlinger, der kan hjælpe med at forbedre livet for mennesker med kræft. Vores kliniske forsøg undersøger forsøgslægemidler for kolorektal kræft alene eller kombineret med andre forsøgslægemidler eller kombineret med standardbehandling. Vi udfører disse forsøg for at se, om de kan hjælpe med at forebygge, opdage eller behandle kræft.

Tyktarms- og endetarmskræft (også kaldet kolorektal kræft) begynder som polypper, som er unormale vækster inde i tyktarmen eller endetarmen. Hvis disse polypper ikke fjernes, kan de blive ondartede. Stadie IV, eller fremskreden tyktarmskræft, betyder, at kræftcellerne fra tyktarmen eller endetarmen har spredt sig til andre dele af kroppen.

Mikrosatellit ustabilitet (MSI) i tyktarms- og endetarmskræft

For at kunne planlægge din behandling korrekt vil din læge måske gerne vide, om dine kræftceller har høj mikrosatellit ustabilitet (MSI-H). Hos de fleste mennesker korrigerer proteiner, der kaldes MMR, fejl i DNA’et. Hos nogle mennesker med tyktarmskræft er de gener, der danner MMR-proteinerne, defekte, og dette kan gøre dele af DNA’et ustabile, hvilket kaldes et defekt MMR-system (dMMR). Tumorer, der har et dMMR-system, kan udvikle mikrosatellit ustabilitet (MSI).

Der er meget at overveje, når man skal beslutte, om man vil deltage i et klinisk forsøg. Ethvert klinisk forsøg omfatter risici, som forsøgslægen vil gennemgå med dig. Sørg for, at du forstår risici, før du deltager.

GettyImages-1160712267

Ressourcer for forsøgsdeltagere

For at få hjælp til at forstå opslag om kliniske forsøg og andre ressourcer, kan du besøge afsnittet Patientressourcer.
Find ressourcer

Om kliniske forsøg

Find ud af, hvad kliniske forsøg er, hvordan de fungerer, og om du kan være egnet til at deltage.
Få mere at vide